Km 27,6 Løgstrup


Luftfoto af Løgstrup set fra syd mod nord. Årstal ukendt. I forgrunden ses overkørsel 126, der er blevet udstyret med blinklys. Til venstre for overkørslen gemmer vogterhus nr. 9 sig bag en masse træer. Til venstre herfor med facaden mod fotografen ses vogterhus nr. 8a. Postkort. "Luftfoto - Sylvest Jensen - Hillerød. Eneret 100 924." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Også et Sylvest Jensen luftfoto, men taget på en anden dato end billedet ovenfor. Til højre for billedets kant ligger overkørsel 126. Bag træet til højre skimtes vogterhus nr. 9 og med "hvidt" tag ser vi vogterhus nr. 8a. Der holder to godsvogne på læssesporet. Nord for hovedbygningen ses overkørsel nr. 125. Det ser ud til, at overkørsel nr. 125 passeres af hele to spor, hvoraf det østligste ser ud til at være et stikspor, der ender lidt nord for overkørsel nr. 125. Et opslag i Mogens Duus: "Kampen om Himmerlandsbanerne" side 198-199 viser, at der er tale om stiksporet til grusgravssporet, der forsvinder til højre ud ad billedet. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek. Billedet kan ses i højere opløsning her.