Km 10,5 Møldrup


Fotograf: Ukendt. Det er formentlig tidsskriftet "Blokposten"'s udflugt på Løgstørbanen 28/5-1983 med MO 1857 + CP 3244. Tak til Ole M. Nielsen for oplysningen. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Poul Andersen skriver 19. januar 2015: "Svenska Motorvagnsklubben" (SMoK) som ejer, vedligeholder og kører særtog i Sverige med de tidligere SJ Y6-skinnebusser, foretog tidligere mange udflugter til Danmark for at køre med de forhenværende SJ-skinnebusser på de baner der havde anskaffet disse. På Vestbanen havde vi flere gange besøg af SMoK, hvor der blev kørt særtog til både Oksbøl Syd og Nymindegab. Efterhånden som Y-togene overtog den daglige trafik, måtte der findes på alternativer, men da der stadig var SJ-skinnebusser som reservemateriel på Lemvig- og Vestbanen, og Odderbanen havde solgt en skinnebus til "Skinnebusgruppen Himmerland", var der stadig muligheder for at finde på spændende ture. "Skinnebusgruppen Himmerland", havde med købet af HHJ YBM 29, planer om kørsel med udflugtstog på Løgstørbanen. SMoK kørte i maj 1996 en tur fra Viborg til Løgstør og retur. Tilfældet ville, at deres faste lokomotivfører var forhindret, og jeg blev forespurgt om at køre. Det blev hurtigt til et ja ! - og med Løgstørbanens faste rangérleder ved min side, blev det en uforglemmelig tur på den for mig ukendte og flotte strækning." Her er toget nået til Møldrup på vej mod Løgstør. YBM 29 navngivet "Kobbersmeden". Fotograf: Poul Andersen. Tak til Poul for at billedet må vises her.